IT Operations Specialist

Kom og vær med til at skabe noget stort!

Visma IMS elsker at skabe innovation inden for ESDH- og Digital Post-løsninger. På vegne af Visma IMS søger Temp-Team en passioneret IT Operations Specialist, der er klar til at tage del i IMS' mission om at levere fede digitale løsninger. Er det dig?

Som en vigtig del af tech-teamet vil du få ansvar for implementeringen af banebrydende softwareprodukter. Du sikrer, at løsningerne altid kører problemfrit og på højeste niveau. Din rolle vil omfatte optimering af driftsløsninger vha. automatisering, herunder arbejdet med Docker-teknologi, og du vil være en nøglespiller i second line support, hvor du løser komplekse tekniske udfordringer.

 

Dine primære ansvarsområder:

  • Implementere og vedligeholde Visma IMS' softwareløsninger.
  • Optimere driften ved hjælp af Docker-teknologi.
  • Løse tekniske udfordringer gennem second line support.
  • Sørge for at produkterne fungerer optimalt ude hos kunderne.

 

Kvalifikationer og kompetencer

Du er en tech-entusiast med kendskab til de nævnte teknologier, og du har en stærk vilje til at lære mere og bliver dygtigere. Dét er det vigtigste. Du elsker at arbejde med avanceret teknologi og serverløsninger. Det er vigtigt, at du kan være hands-on med følgende teknologier:

 

  • Visma IMS benytter Docker og Kubernetes – du kender derfor til containerteknologi.
  • Linux (Redhat/CentOS) – du har styr på opsætning og vedligehold.
  • Server management – du er bekendt med Windows Server, IIS, AD, DNS, DHCP og Microsoft SQL Server.
  • Cloud-løsninger – du har kendskab til Microsoft Azure.

 

Vi har ikke fokus på, om du har en bestemt IT-uddannelse. Dog stiller vi skarpt på, at den kommende medarbejder har relevant erfaring med drift og vedligehold af servere.

Personligt er du analytisk og struktureret, og du trives med at dykke ned i tekniske problemstillinger da dét er altafgørende for din succes i jobbet. Du motiveres af at indgå i drift- og udviklingsteamet, og har øje for at levere et godt stykke arbejde hver gang.

 

Praktiske oplysninger

Hos Visma IMS tilbydes et mega innovativt miljø, hvor personlig og faglig udvikling er i fokus. Du bliver en del af et ungt og engageret team, der ikke bare arbejder tæt sammen, men også har det godt og ønsker at have det sjovt sammen udenfor arbejdstiden. Vi tilbyder til jobbet også fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde og en række fordele som frokostordning, pensionsordning og sundhedsforsikring. Frokostordningen er vi selv pivstolte over.

 

Søg jobbet - klik her
 

Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.

Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.

 

Adresse: Axel Kiers Vej 5a, 8270 Højbjerg

keyboard_arrow_up