IMS i skyen

14.11.2019

Alle IMS løsninger er snart klar til Cloud, også FakturaFlow

Efter at IMS er blevet en Visma virksomhed har vi sat turbo på udvikling af alle vores løsninger til Cloud i webbrowser.

Den helt nye cloud hovedversion af IMS FakturaFlow forventes påbegyndt allerede i løbet af 2020. Samtidig med at vi udvikler den nye cloud hovedversion udbygger vi FakturaFlow med ny funktioner til både rejseudlæg og kontrakthåndtering. Visma har i forvejen en suite af interessante løsninger indenfor godkendelse af økonomirelaterede dokumenter som vi fremover vil kunne tilbyde i forbindelse med FakturaFlow.

Alle kunder med serviceaftale for IMS FakturaFlow kan uden omkostninger til licens, skifte over til den nye cloud hovedversion når den er klar.

Fordi der jo er tale om en cloud version hvor IMS også står for al opdatering og eventuelt også drift, vil prisen dog blive reguleret.

De nye hovedversioner af IMS Løsningerne betyder at vores kunder fremover kan benytte dem både på Windows, Mac, Tablets og Smartphones. Samtidig betyder det at vi fremover også kan tilbyde at stå for hele IT-driften i vores nye IMS Public cloud miljø. Ønsker man ikke at benytte public cloud hos IMS kan systemerne selvfølgelig fortsat køres som local cloud hos en selv eller som fælles cloud hos et IT-driftscenter.

Kontakt IMS på 24499972 eller mhr@ims.dk hvis du vil vide mere om det nye FakturaFlow til Cloud eller en af de andre Cloud løsninger.

Tilbage

keyboard_arrow_up