Kortere og sikrere arbejdsgange

SIMAC i Svendborg er begejstrede for samarbejdet med IMS. Implementeringen af FakturaFlow er gået let, og IMS har været lynhurtige til at løse opgaverne.

Svendborg Internationale Maritime Academy - i daglig tale SIMAC- bruger med stor tilfredshed FakturaFlow systemet fra IMS.

FakturaFlow systemet leveres, så det er integreret med Navision, og det har været en lettelse for SIMAC, at løsningen er så gennemtænkt.
Leverancen bliver samlet og uproblematisk. Det er en løsning, der lader Navision og FakturaFlow fungere samlet uden problemer.

Branche

Uddannelsesektoren

Løsning

IMS FakturaFlow

Samarbejde

Siden 2008

SIMAC havde tre centrale krav til en elektronisk faktureringsløsning:

1. Hurtigere arbejdsgange

De havde brug for et system, der gjorde arbejdsgangene kortere og sikrere.

2. Brugervenlighed

De havde brug for et system, der var nemt for medarbejderne at benytte sig af i dagligdagen.

3. Integration

De havde brug for et system, der var integreret i Navision og Outlook

Kent Hansen

IT-ansvarlig

Den korrekte leverandør

At valget faldt på IMS som leverandør, er Kent Hansen, der er it-ansvarlig i SIMAC, meget glad for:

”Vi skal ikke igennem en hel masse led, før vi får support. IMS er et mindre firma, og det betyder, at der altid er nogen til at tage sig af vores spørgsmål. De reagerer hurtigt, og der er ikke noget bøvl,” fortæller han.
Nærvær og personlig kontakt har været nøgleord i samarbejdet mellem de to firmaer. To medarbejdere hos IMS har taget sig af implementeringen af FakturaFlow, og det har gjort processen let.

FakturaFlow er effektivt og nemt at bruge

Flere af funktionerne i FakturaFlow ligger direkte integreret i Outlook. Det gør systemet nemt at arbejde med, og medarbejderne ved SIMAC har ikke haft problemer med at lære det.
”Det har været supernemt at komme i gang med at bruge systemet, og det har lettet det daglige arbejde meget,” siger Kent Hansen.
Arbejdsgangene bliver kortere og sikrere, fordi fakturaer automatisk sendes til godkendelse de rigtige steder.
”Vi har ikke længere brune kuverter, der bevæger sig rundt fra skrivebord til skrivebord.

FakturaFlow gør fakturabehandlingen hurtig og mere effektiv. Og nu ved vi altid, hvor i systemet den enkelte faktura befinder sig,” forklarer Kent Hansen.

 

Vil du høre mere om IMS FakturaFlow?

Kontakt os for mere info

keyboard_arrow_up